Sannes Skovture

/Roden/Roden_Topbanner.jpg

Roden skov/Roden/Roden_Billede.jpg

/4_stjerner.png 
5km

Vi kører til enden af Vantorevej og parkerer, her er der bord/bænkesæt hvor vi vil spise vores madpakke når vi har gået turen. Her er en flot udsigt over marker og Guldborgsund.
Skoven blev i 1890'erne  indrettet med henblik på jagt. I midten af skoven skabtes en stor cirkulær plads og alle veje og stier blev formet efter model af et edderkoppespind med skydepladsen i centrum. Der er stadig et fundament i midten som må være rester af skydepladsen.
Her ses også en mindesten med teksten:
"Til minde om skovridder C. Kanns virksomhed i grevskabets skove fra 1875 til 1918"
Mange steder er der foderpladser og her ser vi mange dådyr, også nogle af de hvide dådyr.
I denne skov kan man gå mange ture, korte, lange, her er et hav af stier, men det er godt med et kort eller gogglemap for ikke at fare vild på de mange ”edderkoppespind”.
Da vi jo ikke er så meget til lange lige strækninger får turen kun 4 stjerner, nok lidt uretfærdigt for det er faktisk en spændende skov, ikke mindst midten hvor der er højt til himlen og en helt særlig ro.

/Roden/Roden_Bundbanner.jpg