Sannes Skovture

 /Sollested/SoellestedBannerTop.jpg

Søllested Skov

/6_stjerner.png /Sollested/Soellested.jpg
I skoven vokser mange flotte gamle træer, nyere træer, gran m.m. I rabatterne vokser blomstrende planter og derfor er her mange sommerfugle.
Midt i skoven ligger to frodige enge, én på hver side af skovstien.
I skoven findes et utal af skovstier så turen kan blive meget varieret, både i længde og naturoplevelser, derfor kan man gå flere gange i denne skov på forskellige ruter.
Hvis man går ind i skoven fra Abed Smedevej-siden og så til højre, kan man se at her er der ryddet et ret stort areal, i arealet til højre skulle have gået sortbroget grise, men rævene tog flere af smågrisene, så det stoppede.
På dette åbne areal svæver der ofte musvåger og man hører deres skrig/kald.
Hele skoven bærer præg af oprydning, fældning, grøftegravning som har resulteret i flere skovstier og mere tørre områder.
Fortsætter man gennem skoven til Søllestedgårdvej, finder man i skoven (Sønderskov) på den anden side vejen kæmpestenen, et levn fra sidste istid. Stenen måler 2,5x4 m og vejer vel omkring 40 ton eller mere.
Slut evt turen af med et stop ved Søllestedgård, for enden af Søllestedgårdvej, og tag et kik på billedkunstner Thomas Kadziolas land art projekt ”Anemarken” til højre for gården. I 2010 havde familien Jørgensen 200 års jubilæum på godset, og disse kunststykker blev opsat i forbindelse med jubilæet.
Turens længde kan gøres lang, kort, midtimellem, man bestemmer selv.

/Sollested/SoellestedBannerBund.jpg

/Sollested/Kort